Fra kalv til krog - sådan

Fra kalv til krog - sådan - SEGES Projektsitet

Det overordnede formål er, at et større antal slagtekalveproducenter opnår en yderligere optimering af deres samlede produktion – Fra kalv til krog. Projektets mål er 1) at demonstrere ’Best Practice’ i kalveopdræt igennem hele produktionskæden fra mælkeproducenten via slagtekalveproducenten til slagtning, 2) at kunne anvise, hvor meget der kan opnås for sundhed, produktion og økonomi ved at følge ’Best Practice’ til punkt og prikke ud fra den enkelte producents set-up og 3) at der skabes vidensgrundlag til brug for en yderligere optimering af dansk kalvekødsproduktion, så produktion, kvalitet, afregningspris og afsætning fremtidssikres, og at produktionen lever op til samfundet og forbrugerenes krav til dyrenes sundhed og hele produktionens bæredygtighed.

Aktiviteterne gennemføres i følgende Arbejdspakker (AP):

AP 1 – Identifikation af nøgleparametre og indsatsområder i et ’Best Practice’ koncept
AP 2 – Afprøvning (a) og demonstration (b) af ’Best Practice’ anbefalinger i 4 slagtekalvebesætninger
AP 3 – Økonomiske analyser af udbyttet ved at indføre ’Best Practice’ på besætningsniveau
AP 4 – Udvikling af et ’Best Practice’ koncept for slagtekalveproduktion

Sluteffekten forventes at være, at et større antal kalveleverandører (mælkeproducenter) og slagtekalveproducenter opnår en bedre bundlinje fra deres kalveproduktion ud fra den enkeltes set-up, og at et udvidet ’Best Practice’ koncept for dansk kalvekødsproduktion optimeres i en retning, der styrker fremtidig afsætning til såvel danske forbrugere som til højpris eksportmarkederne.

Workshop d. 23. maj 2017
Kvægbrugeren skal tjene mere, kalven skal have det bedre og vokse hurtigere, og forbrugeren skal være mere begejstret. Det er ambitionerne for et nyt samlet tiltag på slagtekalveområdet.
Hvis kalve ikke drikker nok, går det ud over både tilvækst og trivsel.
Det undersøges nu i praksis, om positive effekter på sundhed og tilvækst kan opveje en nedsat udnyttelse af stipladser i slagtekalvestalden.
SEGES undersøger, om parvis opstaldning af tyre-spædkalve giver dem en bedre opstart i slagtekalvebesætninger.
Efter grundig research hos mange interessenter inden for slagtekalveproduktion har projektet ’Fra kalv til krog – sådan’ valgt at lave undersøgelser i praksis på følgende seks områder i 2017.
Nedtrapning af mælkemængden inden salg af tyrekalve forventes at forbedre sundhed og tilvækst.

© 2021 - SEGES Projektsitet